Forside    Kontakt     Print     Sitemap      

          Godt for alle, når alle har det godt
         
    Profil  
    Erhverv - Firmarådgivning  
    Privat - Familierådgivning  
    Samtaleformer  
    Livskriser  
      Generelt om kriser  
      Stress  
      Depression  
      Angst  
      Eksistentiel samtale  
    Om Kempler  
    Links  
    Litteraturliste  
    Kontakt  

 

Depression
Vi kender alle til det at være nedtrykte og kede af det. Det kan være, at et eller andet er gået os imod, eller at vi har været udsat for en sorg – eksempelvis ved at miste en, vi holdt af. Det er noget, der rammer os alle før eller senere, og det er ikke det, der forstås ved en depression.

Depression kan have mange forskellige symptomer og findes i alle grader. Fra lettere forstemthed, ”ked af det”, over middelsvær depression til alvorlige, dybe depressioner (”major depression”).

Hvis man har en alvorlig depression, måske med selvmordstanker, bør man gå til læge. Det er selvsagt en alvorlig tilstand.

Hvad er depression?
Depression er længerevarende følelse af uforklarligt tungsind, overvældende træthed og håbløshed.

Man føler, at man ikke slår til, og at man ikke kan overkomme de ting, man plejer.

Man mangler selvtillid, gå-på-mod, kan ikke koncentrere sig og tage selv simple beslutninger. Ofte har man svært ved at sove om natten eller mangler appetit. Selvbebrejdelser og angst kan også opstå.

Tankerne kan kredse om døden, som måske kan synes som den mest hensigtsmæssige løsning. En depression kan også optræde på andre måder og eksempelvis gemme sig bag angst, irritabilitet, aggressivitet eller fysiske symptomer. Disse depressionsformer kan være lige så belastende og invaliderende som de typiske depressioner, men kan ofte være vanskeligere at behandle.

Der findes mange årsager til depression, både biologiske, psykologiske og miljømæssige, men som regel er det umuligt at sætte fingeren på en enkelt udløsende faktor.

Psykologisk behandling
Den første behandling består i oplysning om depression, symptomer, årsager og behandling.

I lettere tilfælde kan depressionen skyldes årsager, som man selv har mulighed for at ændre. Her kan nævnes manglende søvn, stress eller for meget alkohol. I sådanne tilfælde er det ofte tilstrækkeligt at få ændret på sådanne livsvaner.

Det næste skridt er samtaleterapi, hos egen læge eller hos psykolog eller psykiater.


 

  Hjørring afdeling:
Fuglsigvej 161
9800 Hjørring
Tlf.: 96 78 12 14
  Ålborg afdeling:
Vesterbro 102
9000 Ålborg
Tlf.: 26 32 13 01
  Telefontider:
Mandag - Fredag
Kl. 8.00 - 9.00 og
Kl. 12.00 - 13.00
         

Copyright LBB FIRMA- OG FAMILIERÅDGIVNING - Layout: spar2design